søndag den 14. oktober 2012

Endelig efterårsferie

Efter en meget travl og hektisk sensommer er der dømt efterårsferie. Pigerne og jeg skal bare hygge og slappe, mens farmand skal på arbejde.
Sensommeren er gået op i skolestart for yngstebarnet, lær at læse for ældstebarnet, diverse møder og komsamner på skolen, en syg hest og ikke mindst to meget pressede forældre på arbejdet. I en hel måned var vores kendingsmelodi denne her: "Når min far kommer hjem, er min mor lige gået. Når min mor kommer hjem, så sover min far." Kan du huske den?
Vi er heldige, at mine forældre bor lige i nærheden og både kan og vil hjælpe os :-)

Jeg har dog lidt planer for ferien.

Pigerne og jeg skal lave hjemmelavede bounty'er, opskriften har jeg fundet her.

 
Billedet er lånt af chocolat.dk

Vi skal lave græskarlygter, her er lidt billeder fra sidste år :-)



Pigerne skal med mormor og morfar i Djurs Sommerland. Og nå ja så skal jeg i gang med hæklerierne igen :-)
God ferie til alle derude.