mandag den 27. maj 2013

Stilhed....

... ikke før stormen, men bare meget stille på bloggen. Tiden flyver, når man har det godt. Jeg har haft travlt med flytning af hesten, da stalden hvor hun stod, skulle lukke. Men nu er flytningen overstået og vi er faldet godt til det nye sted, se bare her nogle lækre bokse:


Og her er "Fru Hest" alias Lima, så på plads. Glad og tilfreds :-)


Men hesten er altså ikke det eneste, der har taget min tid. Jeg har også haft travlt med at hækle. Mine forældre skulle til USA og besøge vores venner derovre og jeg ville gerne lave noget til dem. Her er gaverne, to sæt dansk/amerikanske grydelapper, et sæt til min amerikanske bonus-søster og et sæt til hendes mor. Og nå ja, jeg hæklede dem i løbet af en måned, hvilket absolut IKKE ligner mig ;-)

Dannebrog/Stars and Stripes grydelapper
Grydelapperne hækles sammen
Stars and Stripes på den ene side og...

... Dannebrog på den anden side.

Og jeg skal hilse fra USA og sige, at grydelapperne vakte vild jubel, de blev endda vist frem i den lokale håndarbejdsklub overthere :-)

onsdag den 13. februar 2013

Hæklede fuglefoderposer

Her er de så, billederne af mine hjemmelavede fuglefoderposer. Er lidt stolt af mig selv, for det er første gang, jeg hækler noget uden en opskrift og det ligner noget og kan bruges :-)


Tre på række


Her med en african flower i bunden


Hæklet efter fri fantasi


Nu med foder i, andefedt, svinefedt og diverse frø


Så fint de hænger på gyngestativet
Jeg har fuld gang i produktionen af flere. Som skrevet i tidligere indlæg ville min søster også gerne have et par stykker, både til sig selv og til et par veninder. Jeg regner da også med, at jeg skal lave et par stykker mere til mig selv - de skal bruges til garnstumper og hestehår til foråret, Så har de små fugle noget at lune deres reder med :-)

tirsdag den 15. januar 2013

De små fugle...

... fryser og har svært ved at finde mad i vinteren. Derfor må vi mennesker hjælpe dem :-)
Men når man - som jeg - synes at de mejsebolde, man kan købe er kedelige og triste at se på (og sikkert også smager at kedelig supermarked?!), må man jo tænkte lidt kreative tanker.

Fedtet fra juleanden blev smeltet sammen med svinefedt og rørt op med fuglemad, det er en klassiker.
Men hvad pokker skal man så hælde det i og hænge det op i?? Jo da, man hækler selv sin fuglefoderpose :-) Som sagt så gjort, så de sidste par uger har jeg hæklet og hæklet og hæklet.
4 fuglefoderposer til mig selv og 6 på bestilling til min søster og et par af hendes veninder, og nu kan jeg slet ikke få holdt igen, de er så hyggelige og meget overskuelige at lave. Til foråret kan poserne bruges til hunde- og hestehår og garnrester, så har de små fugle også noget til at gøre deres reder tætte og lune med :-)
En opskrift som sådan findes ikke, jeg har bare hæklet :-)

Og nu ville jeg så rigtig gerne have lagt et par billeder ind af mine kreative udfoldelser, men af en eller anden mystisk grund, kan jeg ikke få lov til at uploade billeder fra min computer til bloggen??? Så billederne må I have til gode. Må se at få løst mysteriet, så der kan komme billeder på :-)