tirsdag den 29. maj 2012

Jeg er fæææærdiiiig...

...ikke på toilettet, men med den første af mine små hæklede tasker. Denne her er til min amerikanske søsters datter på næsten 7 år. Min amerikanske søster er en udvekslingsstudent som boede hos min familie tilbage i 1984-85. Vi har holdt kontakten i alle disse år og vores forældre besøger flittigt hinanden. De amerikanske forældre har lige været på visit i 10 dage og derfor var jeg nødt til at færdiggøre denne taske, så de kunne få den med retur til The States :-)
Synes selv at tasken er vældig fin i den røde Dannebrogs farve. Og blomsten ligner jo næsten en maguerit. Men døm selv....

Opskriften på tasken kan du finde her

Opskriften på blomsten finder du  på denne skønne blog

Det færdige resultat
Så håber jeg bare, at tasken bringer glæde i USA. Jeg ved i hvert tilfælde, at de går meget op i "Home-made with love"

lørdag den 19. maj 2012

Et kønt syn #1

Dette syn har vi haft "fornøjelsen" af siden oktober sidste år. En ikke helt færdig mur rundt om vores terrasse. Der mangler nemlig tagstenene til at give det sidste finish.Jeg har desperat prøvet at skabe hygge på terrassen med lys, lanterner, blomster, fuglebade med mere, men ak det eneste jeg så var den grønne pressening, når den blafrede i vinden.
Endelig. endelig, endelig kom vores murer forbi i lørdags og lagde tagstenene på og alle var glade :-) lige indtil søndag, hvor kæresten opdagede at stenene var vendt forkert :-(
Livet er langt - lykken er kort. Kæresten skyndte sig at banke stenene af igen - 24 timer nåede de at ligge der. Jeg nåede ikke engang at tage billeder. I dag er mureren her så igen, for at forvandle dette "kønne" syn til et rigtigt kønt syn :-) Glæder mig til at se det færdige resultat.

fredag den 11. maj 2012

De første billeder....

Her kommer så de første billeder på bloggen...


Lima
Min smukke dejlige hest. En rigtig "hul-i-fold-hest". Ingen ved hvor hun kommer fra og hvad hun er lavet af, men hun er lige så god, rolig og rar som dagen er lang :-) Hun er købt som hygge hest, har absolut ingen planer om at starte stævner med videre på hende. Det er jeg blevet for gammel til :-)

Fiona

Odette



Vores to han-katte Fiona og Odette. Ja du læste rigtigt - HAN KATTE!!! Pigerne fik lov til at vælge hver deres kat i sin tid, og de ville ikke tro på mig, når jeg sagde at det var hankatte. Derfor navnene FIONA & ODETTE :-) Men kattene er ligeglade, de lystrer når vi kalder.







torsdag den 10. maj 2012

Øv, øv og 3 gange øv

Øv øv har slet ikke tid til at lægge indlæg ind på bloggen. Har bare lyst til at dele alle mine hækle planer med jer. Har gang i en lille taske til hver af pigerne, det vil sige taskerne er faktisk færdige, men der mangler lige en blomst på dem begge - og hvor lang tid kan det liiiiige tage at hækle to små blomster??? Men er blevet grebet af de smukke African flower hexagons og er gået i gang med en masseproduktion til en lille taske til mig selv. Typisk mig :-/ Får ikke afsluttet det jeg er i gang med, før jeg er grebet og i gang med næste projekt :-)
Derudover har jeg planer om at hækle et langt halsrør til mig selv, grydelapper til - ja til køkkenet samt en anden lille taske til hver af pigerne.
Billederne må I stadig vente med, men jeg lover at de nok skal komme - I må bare væbne jer med tålmodighed.